---
title: "System og teknik"
description: "Her finder du info om - Krav til chauffører Kvalitetskontrol Koordineret kørsel Køretider og servicetider Trafikstyring Planlægning og varsling Privatrejser"
date: "2025-09-25"
created: "2025-09-29"
---

[Hjem](https://flexinfo.sydtrafik.dk/)

                    [Flexinfo](https://flexinfo.sydtrafik.dk/flexinfo)

                [System og teknik](https://flexinfo.sydtrafik.dk/flexinfo/system-og-teknik)

# System og teknik

Baggrunds information og lovgrundlag for flextrafiks virke.

###

                                    Krav til chauffører

Sydtrafiks forventninger til dig som chauffør:

- Du behersker det danske sprog i skrift og tale på et sådant niveau, at aftalte opgaver, der gives af udbyder, kan udføres som foreskrevet.
- eksempler på opgaver, der kræver dansk sproglige kompetencer er:
- Læse og forståelse af køreordre og informationsmateriale vedr. Flextrafik.
- Telefonsamtaler med personale v. Flextrafik om køreopgaver
- Forståelse af mundtlige anvisninger fra Flextrafik.
- Samtaler med kunder og personale på sygehuse.
- Du optræder loyalt over for Flextrafik
- Du skal yde god og professionel kundeservice
- Du skal kunne betjene det udstyr, der findes i vognen
- Du må ikke benytte håndholdt telefon, og du må ikke benytte højtaler i vognen.
- Du skal bære tydeligt ID-skilt med navn
- Du skal altid fremtræde præsentabel og velsoigneret
- Du skal bære uniform bestående af:
- Ensfarvet skjorte, polo evt. mørk ensfarvet trøje uden hætte
- Mørke lange ensfarvede benklæder – ikke jogging-/træningsbukser
- Mørke lukkede sko. Sikkerhedssko anbefales til chauffører på liftvogne. Hvis der anvendes jakke, skal den være ensfarvet og mørk
- Hvis der anvendes kasket eller anden hovedbeklædning, skal den være ensfarvet og reklamefri. Kasketskygge skal være fremadvendt.
- Al rygning, herunder elektroniske cigaretter og lignende, er ikke tilladt i forbindelse med udførelse af kørsel for trafikselskabet. Rygeforbuddet gælder også uden for vognen i forbindelse med afhentning og aflevering

Listen her er ikke udtømmende. For yderligere information se [gældende udbud.](https://flexinfo.sydtrafik.dk/MOLIRIPAGE/83e09ac2-18ba-4ec4-a38c-8d1b1d83b4ca "gældende udbud.")

### Krav til Uddannelse

#### Førstehjælp

Du skal have et gyldigt førstehjælpsbevis og gennemført funktionsuddannelsen Færdselsrelateret førstehjælp bil/MC/traktor, som omfatter ”Færdselsrelateret førstehjælp” og ”Førstehjælp i hjertestop”. Uddannelsen skal være godkendt af Dansk Førstehjælps Råd.

Husk! Dit førstehjælpsbevis må maks. være to år gammelt.

#### Befordring af bevægelseshæmmede – BAB kurser.

BAB 1: ”Introduktion til offentlig servicetrafik”
– 1 dags varighed (AMU kode 47874)

BAB 2: ”Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer”
– 2 dages varighed (AMU kode 48104)

BAB 3a: ”Befordring af fysisk handicappede med liftbil”
– 2 dages varighed (AMU kode 49974)

- BAB 3b: ”Befordring af fysisk handicappede med trappemaskine”
– 2 dages varighed (AMU kode 49975)
- BAB 4: ”Ajourføring af offentlig servicetrafik”
– 3 dages varighed (AMU kode 48206)
- Det er krav alle chauffører har gennemført og bestået BAB 1 & 2
- Det er et krav at alle der kører liftvogn har gennemført og bestået BAB 3a
- Det gamle kursus "Befordring af bevægelses hæmmede" giver merrit for Bab modul 3a
- Det er krav at chauffører der kører liftvogn med trappemaskine har gennemført og bestået både BAB 3a & BAB 3b
- Det er et krav, at alle chauffører skal have gennemført og bestået modul 4 senest 5 år efter gennemførsel af modul 2.

Du kan finde alle kurserne på http://www.voksenuddannelse.dk/

Husk! Alle kursus beviser skal medbringes i vognen (billede på mobil accepteres).

#### Fastspænding af passagerer og kørestole

- Der er pligt til at anvende sikkerhedssele i henhold til gældende lovgivning. Dette er også gældende i de tilfælde, hvor der anvendes autostole.
- Du er ansvarlig for, at både kørestol og passagerer er forsvarligt fastspændt i henhold til gældende regler.
Hvis kunden har en erklæring om fritagelse for sele, må kunden kun sidde på forsædet ved siden af chaufføren.
- Kunden må ikke placeres andre steder i vognen.
- Kørestole skal altid spændes fast med 4-punkts bespænding til vognbunden.
- Hvis en kørestol ikke kan fastspændes forsvarligt og efter gældende regler, må du ikke køre med kunden, og Trafikstyringen skal kontaktes.
- Fritagelse for sele kan ALDRIG gælde for kunder i kørestol, el-kørestol eller mini-crosser.
- Øvrige hjælpemidler (sammenklappelige kørestole, gangstativer, rollatorer mv. samt iltflasker) skal være fastgjort under kørslen.

###

                                    Kvalitetskontrol

Flextrafik foretager kvalitetskontrol for at sikre, at den enkelte kunde får en tryg og behagelig rejse. Denne kontrol sikrer bl.a., at kunden altid kører med en uddannet chauffør i en ren og pæn uniform, samt at vognen er ren og præsentabel.

Flextrafik foretager også kvalitetskontrol for at sikre, at de vilkår, der er beskrevet i kontrakten mellem Flextrafik og vognmanden, bliver overholdt. Der bliver fx undersøgt, om vognmanden har de rette tilladelser.

Grundlæggende findes der tre former for kontrol:

#### Uanmeldte vognkontroller udføres af Flextrafiks kontrollører

- Kontrakt-kontrol – udføres af Flextrafiks administration
- Kontrol, der udføres af andre (Politi, den enkelte kommune, Trafikstyrelsen el. lign.)

En del af kontrollen foregår inden udbudsstart (for garantivogne). Uanmeldte kontroller foretages i hele kontraktperioden.

#### Uanmeldte kontroller udført af Flextrafiks kontrollører

- Kan foregå overalt i regionen ved, at de enkelte vogne indkaldes til det sted, hvor kontrollen foregår eller bliver mødt af Flextrafiks kontrollører fx på sygehusene
- Udføres af Flextrafiks kontrollører, og de foregår i dialog med chaufførerne. Flextrafik får ofte gode idéer fra chaufførerne med hjem fra marken
- Flextrafik følger op på kontrollen ved at kontakte vognmanden, hvis Flextrafik observerer en eller flere kvalitetsbrister i kontrollen

Flextrafik kan udstede en bod til vognmanden, hvis der konstateres mangler eller fejl i forbindelse med kontrollen

Her på disse sider finder du uddybende beskrivelser af de krav der stilles både til chaufføren og til vognene.

#### Den administrative kontrakt-kontrol

- Behandling af sager om driftsvigt
- Behandling af klager fra kunder
- Opfølgning på vognkontroller
- Kontrol af tilladelser og registreringsattester
- Kontrol af kørekort
- Sikring af, at vognmanden har indhentet børneattester og straffeattester på chauffører
- Kontrol af uddannelsesbeviser mv.

Ifølge Flextrafiks udbuds materiale kan kontrollen føre til bod for vognmanden, hvis der er kontraktmæssige forhold, der ikke er overholdt.

Flextrafik følger resultaterne fra kvalitetskontroller og udarbejder statistikker over kvalitetsbrister. Statistikkerne benyttes bl.a. til at vurdere kvaliteten af og samarbejdet omkring den udførte kørsel. Disse forelægges trafikselskabernes ledelse og branchekontaktudvalgene.

#### Kontrol der udføres af andre

Kontrol, der udføres af andre, handler bl.a. om den kontrol, der foretages af den myndighed, der har udstedt den enkelte tilladelse. Det er Trafikstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for BUS/EP- og OST-tilladelser. Kommunerne udsteder taxitilladelser, og er dermed også tilsynsmyndighed på området. Politiet foretager kontrol for bl.a. spirituskørsel og fartkontrol.

Flextrafik samarbejder med myndighederne, som en del af kontraktopfølgningen, og Flextrafik kan kontakte Politi, Trafikstyrelsen eller Skat, hvis Flextrafik har mistanke om uregelmæssigheder. Flextrafik kan også blive kontaktet af myndighederne i forbindelse med deres kontrol eller kvalitetssikring.

#### Kvalitetsbrister

Kvalitetsbrister kan omhandle driftssvigt, kundeklager, henvendelser fra vognmænd eller kunder. Henvendelserne, der omhandler driftssvigt, kommer fx hvis en vogn melder for sent fra til en tur. Driftssvigtene opdages oftest i trafikstyringen, men kan også opdages i forbindelse med afregning eller planlægning.

For hver opdaget eller formodet kvalitetsbrist foretager Flextrafik en vurdering af sagens karakter og indsamler den nødvendige dokumentation, inden der evt. udstedes en bod til vognmanden.

#### Bod

Flextrafik kan udstede bod i tilfælde af kvalitetsbrist jf [gældende udbud.](https://flexinfo.sydtrafik.dk/MOLIRIPAGE/83e09ac2-18ba-4ec4-a38c-8d1b1d83b4ca "gældende udbud.")

Flextrafiks ønske og forventning er, at der fra vognmænds og chaufførers side fokuseres på at leve op til de opstillede krav, og at det dermed er undtagelsen, at Flextrafik er nødsaget til at udstede bod.

###

                                    Koordineret kørsel

#### Koordinering af flextrafikken

Når der bestilles ture i de forskellige kørselsordninger under flextrafikken, lægges de alle ind i FlexDanmarks planlægningssystem. Turene sættes sammen på baggrund af det geografiske område, som kunderne skal hentes i, hvor de skal hen, hvilken type service kunderne er visiteret til og på baggrund af prisen for at have bilen kørende.

I praksis betyder det, at borgere, der fx skal til lægen, kan komme til at køre sammen med sygehuspatienter eller med pensionister, der skal på indkøb. Det er dermed muligt at yde en service, der lever op til det, der ønskes fra politisk niveau samtidig med, at man kan opnå en bedre styring af udgifterne til kørslen.

Fordelene ved at koordinere Flextrafiks forskellige kørselsordninger i ét og samme system er:

- Bedre overblik over flextrafikken, da de ligger i ét system
- Bedre udnyttelse af vognene (flere borgere i vognene, kædekørsel og dermed reduceret tomkørsel)
- Bedre økonomisk styring, da alle udgifter kan deles op på hvilken type kørsel, der er kørt og på den enkelte borger
- Mulighed for at tilbyde kollektiv trafik i områder, hvor der ikke er basis for busdrift
- Mulighed for at tilbyde kollektiv trafik fra dør til dør.

#### Eksempel på koordineret kørsel

Fru Hansen skal til behandling på sygehuset i Sønderborg og har brug for transport. Hr. Jensen bor i samme by som Fru Hansen. Han skal til speciallæge.

Med den koordinerede kørsel sendes der en vogn afsted efter både Fru Hansen og Hr. Jensen. Uden koordineringen ville der blive sendt to vogne af sted. Man koordinerer således regionens patientbefordring med den kommunale flextrafik. På den måde udnyttes ressourcerne bedre til gavn for både miljøet og de offentlige pengekasser.

###

                                    Køretider og servicetid

Når vi taler om planlægning og afregning af den kørsel, som bliver udført hver dag, er der to centrale begreber. Det er servicetid og køretid. Servicetid er den tid, hvor vognen holder stille, mens køretid er den tid, hvor vognen er i bevægelse fra én adresse til en anden.

Data indsamling

Det IT-system, der automatisk planlægger og udsender ture til bilerne, kaldes Planetsystemet.

Trafikselskaberne opsamler GPS-data fra alle vogne, der udfører Flextrafik. Disse GPS-data indeholder informationer om, hvilken hastighed vognene kører med på forskellige vejstrækninger i landet. For at opnå så præcis en beregning af hastighederne på vejene som muligt, har man eksempelvis opdelt alle vejene i flere millioner vejstykker (fx fra et lyskryds til næste stikvej).

Ud fra opsamlede data kan der beregnes gennemsnitshastigheder på alle de veje, hvor der kører flextrafikvognløb. Der beregnes ikke kun en gennemsnitshastighed for vejstrækningen men også gennemsnitshastigheder på samme strækning i forskellige tidsperioder på døgnet (myldretid m.v.). Derfor kan Flextrafik tage højde for myldretid og dermed beregne mere præcise køretider i perioder, hvor det er nødvendigt.

De GPS-positioner, der indsamles til disse beregninger, bliver anonymiseret således, at den enkelte vogn ikke kan identificeres.

#### Køretidsberegning

Køretiden mellem to adresser beregnes på basis af de opsamlede og dermed historiske GPS-data fra vognene, og køretiden fastlægges som den hurtigste vej mellem to adresser.

#### Indlæsning af køretider

Flextrafik indlæser nye køretider i systemet minimum én gang om året eller efter behov. Indlæsning sker som oftest omkring 1. marts i forbindelse med nyt udbud.

I nogle tilfælde er det muligt at indlæse køretider i forbindelse med store vejarbejder, der erfaringsmæssigt vil give store forsinkelser. Alternativt foretages der manuelle justeringer af køretiderne. Dette kan fx være på strækninger, hvor der opstår trængsel i en periode, og hvor der ikke findes nok historiske GPS-data at fastlægge hastigheden ud fra.

#### Rettidighed

Flextrafik har stor fokus på rettidigheden for afhentning og aflevering af kunderne.
Det stiller store krav til, at køretiderne er så præcise som muligt.

Der skal altid være tilstrækkelig køretid mellem A og B, men der skal ikke være mere køretid, end der er behov for, da kunderne så vil opleve at ankomme for tidligt til deres bestemmelsessted.
Det er en evig proces at arbejde med køretider, da virkeligheden konstant forandrer sig.
Oplever du som chauffør eller vognmand at køretiderne ikke stemmer overens med virkeligheden, kan du bruge [skemaet her](https://form.jotformpro.com/form/50462130129949 "Indberetning af køretid") til at indberette til Flextrafik

###

                                    Trafikstyring

For at kunne køre de ture, der skal køres hver eneste dag, er der bl.a. brug for en masse dygtige chauffører.

Men uanset hvor dygtige chaufførerne er, og ligegyldigt hvor veludviklet IT-systemet er, vil der kunne opstå situationer, hvor noget ikke går som planlagt. Når det sker, er der brug for en trafikstyrer. En trafikstyrer er bindeleddet mellem de planlagte ture og den virkelighed, du oplever som chauffør.

For at kunderne får en god oplevelse, når de benytter flextrafik, er det nødvendigt med et godt samarbejde mellem trafikstyrer og dig.

#### Trafikstyreren hjælper dig med at få løst daglige udfordringer som f.eks.:

- Når du henvender dig med spørgsmål
- Kunden rykker for vognen
- Sygehuset/kommunen henvender sig
- En "alarm" opstår på vognløbet\*

\* Trafikstyringen overvåger den samlede kørsel og er derved på forkant ift. at løse problemer, der ikke umiddelbart kan løses af chaufføren (f.eks. kø forude). Trafikstyringen benytter både planlægningssystem og GPS overvågningen som værktøjer.

#### For at den daglige drift fungerer bedst muligt er der nogle retningslinjer, du skal overholde:

- Du tilmelder altid vognløbet præcis ved vognløbsstart – ikke før
- Du udråber altid næste stop ved ankomst til adresse – ikke før og ikke efter
- Du melder eventuelle uoverensstemmelser mellem planlagt ankomsttid og faktisk ankomsttid til Trafikstyringen - både ved for tidlig ankomst og ved sen ankomst
- Du skal altid vente på kunden indtil det lovede tidspunkt (angivet i parentes), hvis du ankommer for tidligt. Husk du må tidligst ankomme 5 min. før
- Hvis kunden ikke er på afhentningsadressen eller ikke er klar, må du ikke køre videre, før du har kontaktet en trafikstyrer
- Husk at hvis der står ".SR" eller "hentes/følges" på sygehuskørsler betyder, at der er afsat tid til, at du skal hente eller bringe kunden til/fra afdelingen

#### Når der sker fejl i forbindelse med en tur, er det typisk fordi:

- En sygehustur ikke er lavet som en ".SR", men patienten skal hentes eller følges
- En sygehustur er lavet som en ".SR", men patienten er selv gået i forhallen
- En tur er lagt ind med forkerte hjælpemidler
- En tur er lavet med forkert adresse
- En tur er lavet med forkert egenbetaling

#### Når der sker fejl ude i bilen, er det typisk fordi:

- Du har trykket dig for langt frem i vognløbet, og har overset en tur
- Der er flere stop på samme adresse (typisk på et sygehus), og ét eller flere stop er blevet overset
- En kunde kan ikke umiddelbart findes, og du er kørt uden at kontakte trafikstyring
- Pauser, privatrejser og faste ture der ikke kvitteres for i bilen

###

                                    Planlægning og varsling

Al kørsel bliver planlagt i takt med, at bestillingerne modtages. Dette sker løbende gennem hele døgnet.

Hver dag omkring kl. 20 foretages en ny planlægning af kørslen til næste dag. Denne planlægning er med til at sikre den mest optimale planlægning i forhold til åbne vogne m.m.

Vognmanden er forpligtet til at holde sig orienteret om kørslen gennem overvågning via vognmandsportalen eller Planet, som bl.a. giver overblik over aftenens, nattens og morgenens kørsel for de enkelte vognløb/vogngrupper.

Obs! Planlægningen kl. 20.00 betyder ikke at rejserne er garanteret, der vil stadig kunne ske ændringer. Eksempler er borgere der ringer ind om aftenen og melder om sygdom på rejser der ligger om morgenen. Ligeledes har sygehusene åbent 24/7 for bestillinger og aflysninger, så der kan både forekomme aflysninger og ekstra bestillinger.

###

                                    Privatrejser

Privatrejser bruges til at spærre vognen for kørsel, når den ikke er til rådighed for Flextrafik.

Privatrejsen skal lægges ind via vognmandsportalen.

- Det er ikke vigtigt for Flextrafik at vide, hvad vognen skal, eller hvad du skal, mens vognen ikke er til rådighed. Men det er vigtigt at vide, hvor længe vognen ikke er til rådighed.
- Vogne, der kører på begrænset EP/OST-tilladelse må ikke udføre kørselsopgaver for andre end Flextrafik. Derfor må privatrejser kun lægges ind til og fra vognens hjemadresse for at spærre for kørsel.
- Fiktive privatrejser er ikke tilladt.

Privatrejser må ikke bruges til at øge vognens chance for at få ture.

Er der mistanke om snyd, kan Flextrafik foretage stikprøver, hvor der forlanges dokumentation for kørslen.

Brug af fiktive rejser for at få mere kørsel betragtes som bedrageri og kan medføre en opsigelse af kontrakten.

## Vognkrav & vogntyper

###

                                    Generelle krav til vogne

- Vogne skal være forsynet med vinterdæk eller helårsdæk på alle hjul i perioden den 1. november – den 31. marts
- Vogne skal være udstyret med førstehjælpskasse og en godkendt ildslukker på mindst 1 kg.
- Vognen skal være røgfri. Det betyder, at der ikke på noget tidspunkt må ryges i en vogn, der anvendes til kørsel for Trafikselskaberne, heller ikke når vognen anvendes til andre formål.
- Alle hjælpemidler og løse genstande skal fastgøres under kørslen.
- Der må ikke forefindes private genstande i bagagerummet. Dette krav gælder, uanset om vognen i øvrigt opfylder pladsbehovet.
- Vognene skal være vedligeholdte, rene og fremtræde præsentable.
- Alle vogne skal medbringe håndsprit, som skal være tilgængeligt for kunderne.
- Der skal være sædeovertræk eller plastik til at lægge over sædet i forbindelse med uheld i bilen.

#### Kommunikation

- I samtlige vogne skal der forefindes en smartphone eller lignende, som muliggør download og brug af apps efter Trafikselskabernes anvisning.
- Vognene skal være udstyret med fast telefonnummer.
- Trafikselskaberne skal kunne ringe direkte til vognen, og chaufføren skal kunne ringe til Trafikselskaberne og kunderne. Der må ikke føres nogen former for private samtaler, når der er kunder i vognen.
- Udstyret skal fungere således, at det til enhver tid kan betjenes under kørsel efter gældende lovgivning.
- Udstyret må ikke benytte højtaler i vognen.
- Alle vogne skal være udstyret med navigation med opdateret kortmateriale.
Kontaktløs betaling
- Alle vogne skal være udstyret med en kontaktløs betalingsløsning. Det kan være i form af en terminal eller app. Som minimum skal løsningen understøtte betaling med VISA og Mastercard.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

###

                                    Vogntype 2

#### Type 2 - Lav vogn uden trin

Afstand til vognens sæde og sædehøjden må ikke udgøre en hindring for, at en kørestolsbruger, ved egen hjælp, kan flytte sig fra sin kørestol over på vognens sæde.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

- - Vognen skal have plads til mindst fire personer (ekskl. fører)
    - Vognen skal være udstyret med mindst fire indgangsdøre.
    - Indstigningen skal være uden trin.
    - Vognen have indvendig bagageplads svarende til mindst to sammenklappelige kørestole.

###

                                    Vogntype 3

#### Type 3 - Lav vogn med trin

Vognen skal have plads til bagage svarende til mindst én sammenklappelig kørestol.
Firhjulstrækkere og vogne af - eller i lighed med - typen MPV hører til i denne kategori. Hvorvidt en vogn tilhører denne kategori, afgøres i tvivlstilfælde af Trafikselskaberne.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

- - Vognen skal have plads til mindst fem personer (ekskl. fører)
    - Vognen skal være udstyret med indgangstrin og adgangsforholdene skal være indrettet således, at der er adgang til samtlige siddepladser. Indstigningstrin og eventuelle efterfølgende trin skal være lavest muligt.

###

                                    Vogntype 4

#### Type 4 - Lav vogn med Kørestol

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

- - Vognen skal have mindst fire siddepladser (ekskl. fører)
    - Vognen skal være udstyret med mindst fire døre
    - Indstigningen skal være uden trin. • Vognen skal være indrettet til transport af én person i kørestol med en længde (inkl. bruger) på minimum 120 cm.
    - Vognen skal være monteret med godkendt fastmonteret sliske/rampe og elektrisk spil til at trække kørestol og bruger med personvægt på op til 200 kg op i vognen.

###

                                    Vogntype 5

#### Type 5 - Liftvogn

- Vognen skal være indrettet til transport af mindst to kørestole hver med en længde (inkl. bruger) på minimum 120 cm.
- Der skal være mindst fem siddepladser ekskl. fører
- Såvel sæder som kørestole skal placeres fremadrettet.
- Kørestole og elscootere fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden.
- Alle kunder og ledsagere inkl. kørestolsbrugere skal kunne fastspændes med 3-punkts sikkerhedssele.

I vognene skal findes seleforlænger på minimum 60 cm., som kan benyttes til alle pladser i vognen, inkl. kørestolspladser.

Enhver fastspænding af kørestol, passagerer og løsdele (bagage mv.) skal opfylde gældende lovgivningskrav. Fastspænding omfatter alle dele af bespændingen, dvs. skinner, seler, stropper, beslag mm.

#### Krav til lift

- Vognen skal være forsynet med motordrevet lift.
- Liften skal have en typegodkendt bæreevne på minimum 500 kg.
- Liftpladen skal have en størrelse på minimum 135 cm x 85 cm (længde x bredde).
- Liftens flader skal være skridsikre i både våd og tør tilstand.

Der skal være automatisk afkørselsstop på liften.

#### Krav til døre

På indvendig side af vognen, skal der i begge sider af døråbningen være monteret lodrette håndtag eller -holdestænger til hjælp ved ind- og udstigning.

#### Krav til transportstol

- Alle vogne af denne type skal medbringe transportstol.
- Transportstolen er kun beregnet til transport af kunden til og fra vognen.
- Stolen skal kunne bære en personvægt på minimum 140 kg.
- Transportstol skal være udstyret med fodstøtter.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

###

                                    Vogntype 6

#### Type 6 - Liftvogn med trappemaskine

- Vognen skal være indrettet til transport af mindst to kørestole hver med en længde (inkl. bruger) på minimum 120 cm
- Der skal være mindst fem siddepladser ekskl. fører
- Såvel sæder som kørestole skal placeres fremadrettet.
- Kørestole og elscootere fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden.
- Alle kunder og ledsagere inkl. kørestolsbrugere skal kunne fastspændes med 3-punkts sikkerhedssele.
- I vognene skal findes seleforlænger på minimum 60 cm., som kan benyttes til alle pladser i vognen, inkl. kørestolspladser.

Enhver fastspænding af kørestol, passagerer og løsdele (bagage mv.) skal opfylde gældende lovgivningskrav. Fastspænding omfatter alle dele af bespændingen, dvs. skinner, seler, stropper, beslag mm.

#### Krav til lift

- Vognen skal være forsynet med motordrevet lift.
- Liften skal have en typegodkendt bæreevne på minimum 500 kg.
- Liftpladen skal have en størrelse på minimum 135 cm x 85 cm (længde x bredde).
- Liftens flader skal være skridsikre i både våd og tør tilstand.
- Der skal være automatisk afkørselsstop på liften.

#### Krav til døre

På indvendig side af vognen, skal der i begge sider af døråbningen være monteret lodrette håndtag eller -holdestænger til hjælp ved ind- og udstigning.

#### Krav til transportstol

- Alle vogne af denne type skal medbringe transportstol.
- Transportstolen er kun beregnet til transport af kunden til og fra vognen.
- Stolen skal kunne bære en personvægt på minimum 140 kg.
- Transportstol skal være udstyret med fodstøtter.

#### Krav til trappemaskine

- Trappemaskine skal benyttes til kørestolsbrugere, hvor der er mere end et trin.
- Trappemaskinen skal være udstyret med automatisk driftsbremse, der opfylder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
- Trappemaskinen skal kunne betjene manuelle kørestole med maksimal længde på 120 cm og hjulbredde fra 37 til 63 cm.
- Trappemaskinen skal have en vægtkapacitet på minimum 150 kg inklusiv både bruger og kørestol.
- Trappemaskinen skal kunne anvendes på trapper med vandret trindybde ned til og med 11 cm og lodret trinhøjde på op til og med 20 cm.
- Trappemaskinen skal med påmonteret kørestol kunne dreje 180 grader på repos med en udvendig radius på ned til 120 cm.
- Transportstol skal kunne anvendes på trappemaskinen.
- Kunden skal ved transport med trappemaskine være fastspændt til kørestolen. Der skal være en sele til rådighed til dette formål.
- Det er leverandørens ansvar, at trappemaskinen kan anvendes i hele vognens åbningstid. Der skal forefindes foranstaltninger til opladning eller udskiftning af batteri i vognen, som gør, at trappemaskinen har den fornødne batterikapacitet til at kunne betjenes på et hvert tidspunkt i åbningstiden.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.

###

                                    Vogntype 7

#### Type 7 - Liftvogn med trappemaskine, tripstol og dobbeltsæde

- Vognen skal være indrettet til transport af mindst en kørestol med en længde (inkl. bruger) på minimum 120 cm.
- Der skal være mindst fire siddepladser ekskl. fører heraf mindst et dobbeltsæde.
- Såvel sæder som kørestole skal placeres fremadrettet.
- Kørestole og elscootere fastspændes med 4-punkts strop- eller selebespænding fastgjort til vognbunden.
- Alle kunder og ledsagere inkl. kørestolsbrugere skal kunne fastspændes med 3-punkts sikkerhedssele.

I vognene skal findes seleforlænger på minimum 60 cm., som kan benyttes til alle pladser i vognen, inkl. kørestolspladser.

Enhver fastspænding af kørestol, passagerer og løsdele (bagage mv.) skal opfylde gældende lovgivnings krav. Fastspænding omfatter alle dele af bespændingen, dvs. skinner, seler, stropper, beslag mm.

#### Krav til lift

- Vognen skal være forsynet med motordrevet lift.
- Liften skal have en typegodkendt bæreevne på minimum 500 kg.
- Liftpladen skal have en størrelse på minimum 135 cm x 85 cm (længde x bredde).
- Liftens flader skal være skridsikre i både våd og tør tilstand.

Der skal være automatisk afkørselsstop på liften

#### Krav til døre

På indvendig side af vognen, skal der i begge sider af døråbningen være monteret lodrette håndtag eller -holdestænger til hjælp ved ind- og udstigning.

#### Krav til tripstol

- Alle vogne af denne type skal medbringe en tripstol.
- Tripstolen skal være godkendt til transport under kørsel iht. DS/ISO 7176-19 Mobilt udstyr på hjul til brug som sæder i motorkøretøjer. Dokumentation for godkendelse skal medbringes i vognen.
- Tripstolen skal kunne bære en personvægt på minimum 140 kg.
- Tripstolen skal være udstyret med fodstøtter.

#### Krav til trappemaskine

- Trappemaskine skal benyttes til kørestolsbrugere, hvor der er mere end et trin.
- Trappemaskinen skal være udstyret med automatisk driftsbremse, der opfylder kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler.
- Trappemaskinen skal kunne betjene manuelle kørestole med maksimal længde på 120 cm og hjulbredde fra 37 til 63 cm.
- Trappemaskinen skal have en vægtkapacitet på minimum 150 kg inklusiv både bruger og kørestol.
- Trappemaskinen skal kunne anvendes på trapper med vandret trindybde ned til og med 11 cm og lodret trinhøjde på op til og med 20 cm.
- Trappemaskinen skal med påmonteret kørestol kunne dreje 180 grader på repos med en udvendig radius på ned til 120 cm.
- Tripstol skal kunne anvendes på trappemaskinen.
- Kunden skal ved transport med trappemaskine være fastspændt til kørestolen. Der skal være en sele til rådighed til dette formål.
- Det er leverandørens ansvar, at trappemaskinen kan anvendes i hele vognens åbningstid. Der skal forefindes foranstaltninger til opladning eller udskiftning af batteri i vognen, som gør, at trappemaskinen har den fornødne batterikapacitet til at kunne betjenes på et hvert tidspunkt i åbningstiden.

OBS! - ovenstående lister er uddrag fra udbudsbetingelserne, og ikke udtømmende.
